- Parabel
- 1. Parabel (græsk: sammenligning, lignelse), i digtekunsten den form af den moralsk-belærende fortællende digtning, der fremstiller en betydningsfuld sandhed af almindelig natur ved et billede af menneskelivet; fortrinlige eksempler er Jesu lignelser om den forlorne søn, sædemanden, farisæeren og tolderen og flere. Den er beslægtet med fabelen, der jo ligeledes fremstiller en moralsk sandhed ved et billede, men tager dette fra dyrelivet. Parablen, der virker ved dybsindig billedlighed, er udgået fra Orienten.2. Parabel (matematik), en kurve hørende til de allerede i den græske oldtid undersøgte keglesnit. Den kan defineres som det geometriske sted for de punkter, hvis afstande fra et fast punkt, brændpunktet (F), og en fast ret linje, ledelinjen (L), er lige store. Afstanden fra brændpunktet kaldes brændstrålen. Parablen består af en enkelt gren, der strækker sig i det uendelige og er symmetrisk med hensyn til en akse (X) gennem brændpunktet vinkelret på ledelinjen. Parablens skæringspunkt med aksen (A) kaldes toppunktet. Parameteren, korden gennem brændpunktet vinkelret på aksen, er det dobbelte af brændpunktets afstand fra ledelinjen. Da parablen med samme parameter er kongruente, vil to vilkårlige parabler være ligedannede i deres parameteres forhold. Tangenten og normalen i et vilkårligt punkt (M) halvere vinklerne mellem brændstrålen (FM) til punktet og en prallel med aksen (MQ). Henført til et retvinklet koordinatsystem med adscisseaksee i Parablens akse og ordinatakse i tangenten (Y) i toppunktet får parablen ligningen y2 =px, hvor p er parameteren. Arealet af et parabelafsnit afskåret ved en korde af længden k vinkelret på aksen i afstanden h fra toppunktet er 2/3hk.
Danske encyklopædi.